Location: Intro > Sand Poesi

Sand Poesi

Poesi

Timeglas med Sand
Sand mellem tæerne. Borer dem ned.
Sand mellem fingrene. Forsøger at
bære det. Det løber ud. Ned i
timeglasset, der vendes.
Det vender man sig til,
siger man,
men jeg
vender
mig mod det.
Heden er heftig.
Sandheden får kinderne
til at blusse. Det knaser mellem
tænderne. Sandslotte skylles i havet.
Ander Sand hed han som dreng. Ligeså
mange stjerner som sandkorn siger de. Sier de
stjerner - altså uden g? Sier de vandbærerne fra?
Stjerner mellem hænderne.

Sand og Dans
De samme bogstaver - bare i en anden rækkefølge.

Dans lille barn på moders skød. En dejlig dag er oprunden.
Dans - hvem ved, måske har du kun en chance i livet.
Sans - hvem ved, måske har du kun en seance i underlivet.

Hvem ved hvor mange chancer vi har i overlivet.
Overlivet er deroppe i himlen.
Er der nogen der har overlevet overlivet?
Eller underlevet underlivet.

Der er nogen der underdriver livet. Dans!
Selvom de har drevet det til noget. Dans!

Barnet kom fra overlivet og ud af underlivet.
Og det var temmligt oplivet. Nok til hundrede år.
Hvis det da ikke havde opgivet inden da.
Kan man nedgive noget? Man kan jo
medgive noget. Ned-rive noget.
Opdrive noget. Ned-drive noget.
Underlivet følte sig oprevet.
Efter hvad det havde bedrevet.
Barnet følte sig nedrevet. og nedtonet.
Dans til nedtonerne og optonerne.

Nok om det. Dans!
Til Skt. Hans. Vi vil fred her til lands.
På moder skød. Hvem skød?
Skød de med bue og pil?
Tilgiv mig Dan!


ANIMATION: Adam Schønemann
Først stod der Mand, så Damn, så Jan og Sand.