Location: Intro > Sand - om en CD

Sand - om en CD

"SAND"

hedder min CD fordi jeg er optaget af SAND som element og som symbol.
SAND er elementet imellem vand og jord.
SAND er knyttet til tiden som i et timeglas.
SAND er det modsatte af falsk.
SAND rimer på Jan - Schønemann.

I løbet af godt 30 års arbejde som musiker og komponist er der temaer og stemninger, der ikke vil slippe. Det sidste år har jeg derfor mødtes med Christian Søgård hver fredag, for at vi sammen kunne give plads, pudse af og deltage i indspilningen af hinandens kompositioner.
De kompositioner, jeg har udvalgt, har tilfælles, at de på en gang rammer en nordisk folketone og samtidig rummer inspiration og indflydelse fra genrer og strømninger, som igennem de sidste knap tredive år har spillet en rolle for mig og min professionelle udvikling. 

I arbejdet med de tretten numre har jeg bestræbt mig på at ramme en tone af ærlighed og autencitet i forhold til, hvad netop disse musikstykker betyder for mig selv, og det er mit håb, at det kan høres.
Mange numre er der f. eks. ikke pyntet på i redigeringen for ikke at fjerne det umiddelbare.
Det er en stor udfordring og glæde for mig at arbejde med numrene, og jeg har en klar fornemmelse af, at musikken taler til et voksent publikum, der tør give sig hen til numrenes stemninger og flow.

Det er min oplevelse, at netop denne form for instrumentalmusik er velkommen på markedet, både som lyttemusik og som livemusik, og jeg er meget opsat på at afprøve, om min musik kan blive en del af den modne lytters musiksamling.

Anmeldelse fra magasinet "Musikeren":

Foto af CDens indhold: