Location: Intro > Fjeren og Rosen - i musik
We provides top-quality replica Rolex watches. You can choose more imitation Rolex watches here. Submariner, Datejust, Day-Date, and other models from https://www.replicaimitation.com.

Fjeren og Rosen - i musik

Mere musik i stil med ”Sand” CD’en:

Eventyret om fjeren og rosen – i ord og toner

Josefine Ottesens store eventyrroman genudgives nu, 20 år efter at den udkom for første gang, i en gennemarbejdet jubilæums­udgave forsynet med indlagt cd med musik inspireret af romanen. Dette ”director’s cut” indeholder desuden forfatterens oprindelige slutning, som ikke har været med i tidligere udgaver.
Eventyret om fjeren og rosen er fortællingen om Kongen af Det smuk­ke Land, som forelskelser sig i hejrepigen Ea, men af lutter kærlighed kommer til at svigte hende. Derfor bliver det Kongen selv, der må påtage sig at tyde den spådom, som kan frelse både hans eget land og Fuglelandet fra den truende Sump.

Josefine Ottesen (f.1956) har bl.a. skrevet romanerne ”Dragens kys” og  ”Regnbue­stenen”  og de to trilogier ”Krigeren”  og ”Historien om Mira”. Hun har modtaget: Kulturministeriets børnebogs­pris 1987, Kom­mu­­nernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2004, BØFAs kulturpris 2004, BMF’s børnebogspris 2005. Hun er på IBBY Hounour List 2004 og indstillet til IBBY’s Hans Christian Andersen Award 2006.

I forbindelse med udgivelsen afholdes koncerter med musik fra cd’en, hvor Josefine Ottesen fortæller og signerer bøger. Musikken er spillet og komponeret af Søgård/Schønemann. Desuden medvirker Esben Hansen og Agner Ellebye.

Josefine Ottesens prisbelønnede roman Eventyret om fjeren og rosen har igennem de sidste tyve år opnået status som klassiker inden for dansk fantasy. I de forløbne år har bogen været læst op i radioen, den har været dramatiseret og ikke mindst har forfatteren selv brugt den som story-telling rundt om i hele landet på skoler og biblioteker.

I mange af bearbejdningerne har musik spillet en væsentlig rolle, og i anledning af at bogen i efteråret 2006 blev udgivet i en udvidet jubilæumsudgave, er musikken blevet indspillet på CD og vedlagt bogen.

Men musikken er også fantastisk live, og Josefine har derfor i samarbejde med komponister og arrangører lavet en koncertfortælling, der henvender sig til mennesker fra seks år og op og især er velegnet som familiearrangement.

 SE OGSÅ DEN DEDIKEREDE WEBSIDE http://josefineottesen.eu/fjerenogrosen/

Billeder fra koncertfortællingen Fjeren & Rosen

Josefine Ottesen genfortæller historien efterfulgt af koncert med Søgaard/Schønemanns kvartet. Der er papir og farver, så man kan tegne til musikken.

Undervejs i musikken introduceres de enkelte numre, så man som lytter får mulighed for at synke ind i kompositionernes smukke og dramatiske stemninger.

  • Varighed: 70 minutter
  • Max. antal tilskuere: 100 fra 5år og op i følge med voksne
  • Pris: 10500

Kontakt: Jan Schønemann  schoenemann@gmail.com

"Eventyret om Fjeren og Rosen - i musik"
er en CD der lægges ved genudgivelsen af Josefine Ottesens prisbelønnede bog "Fjeren og Rosen".
Jan Schønemann og Christian Søgaard har komponeret i alt 16 instrumentalnumre specielt til indspilning og udgivelse af en cd med musik til Josefine Ottesens prisbelønnede roman ”Eventyret om Fjeren og Rosen”.

Opfordringen kommer fra forfatteren, der har hørt de tre numre, der - inspireret af bogen - er at finde på Jan Schønemanns CD ”Sand”, som udkom i foråret 2006.

Forlaget Høst og Søn, der står for udgivelsen af bogen, har indvilget i at skyde penge i produktionen af de 3300 CD’er. I forbindelse med at forlaget genudgav bogen som jubilæumsudgave oktober 2007 medfølger der en CD til hver bog.

Bogen med den indlagte CD kan købes her hos Arnold Busk

Eller søg her på Fjeren og Rosen.

Det er ikke tænkt sådan at musikken skal høres til bestemte kapitler i bogen, men man kan høre musikken som stemningsmusik under hele læsningen. Centrale personer har et tema og de vigtige steder som f.eks. ”Det Smukke Land” og ”Påfugledronningens Palads” har temaer.

Undermenu